Apples markedsføring og lanceringer af nye produkter

Apples markedsføring og lanceringer af nye produkter

Der er altid en masse hype, når den nyeste iPhone fra Apple kommer på gaden. Det virker som om, de fleste mennesker sætter deres normale dømmekraft ud af spil og lader sig forføre for en stund:

  • Sunde og raske mennesker ligger i sovepose uden for butikker for at være de første til at få fingrene i den nyeste model.
  • De sociale medier er rødglødende med gratis omtale.
  • Og medierne kæmper om at bringen seneste nyt fra den seneste gadget.

Apple og Steve Jobs har i mange år været enestående, når det kommer til markedsføring og lancering af deres produkter. Og det har de kunnet mærke på bundlinjen hos Apple.

Massive investeringer i produkter

Apple bruger svimlende beløb på at udvikle deres produkter. Det kostede angiveligt 150 millioner at udvikle deres første model af iPhone. Men de beløb står i skærende kontrast til den markedføring, de bruger. Glem alt om dyre tv reklamer, flyers og billboards. iPhone bliver ikke solgt og markedsført på den måde. Der er tale om meget mere subtil og interessant markedsføring, som virker bedre.

Apple

Sociale anbefalinger i stedet for reklame

Det er en ting at blive præsenteret for et produkt. Men det er en helt anden ting, når folk, man kender, præsenterer produktet for en. Ved at lade andre mennesker omtale produktet, slipper Apple for at skulle nedværdige sig til et egentligt salg. Og det er en af nøglerne til Apples massive succes. De formår gang på gang at skabe en social opmærksomhed, som spreder sig fra mund til mund. Og det virker angiveligt meget godt.

Stilhed for stormen

Det er ikke tilfældigt, at der skabes så meget røre og omtale. Det skyldes sandsynligvis en nøje planlagt lancering af produktet. Apple er meget seriøse og strenge, når det kommer til forretningshemmeligheder. Der slipper ikke noget ud hist og pist om den nye iPhone. Der er som regel meget stille op til lanceringen af et nyt produkt, og der plejer at komme en meget nøje planlagt oplysning ud på et tidspunkt, hvor nogen tilfældigvis har glemt den nyeste, hemmelige iPhone på en bar. Så går det slørede billede verden rundt og skaber på den måde sladder og omtale af den nyeste iPhone eller iPad op til lanceringen. Der er nedtælling, skjulte henvisninger og så endelig dagen, hvor de præsenterer produktet. Og det skaber altid en hel masse omtale.

Iscenesatte lanceringer

Apple bruger deres penge på udvikling af produkter i stedet for reklamer. Og så har de nogle dygtige kommunikationsfolk ansat til at iscenesætte deres lanceringer. Det er tydeligt, at der er tænkt over sagerne. Og det virker gang på gang.

Lancer dit produkt som Apple

Hvis du vil lære noget af Apple og deres markedføring af iPhones og iPads, er der her et par gode ideer, du kan gå ud fra.

  • Skab et unikt produkt, som overgår dine konkurrenter
  • Hold kortene tæt til kroppen
  • Skab opmærksomhed og forventning til produktet ved at plante rygter om dit produkt
  • Omtal en kommende lancering af dit seneste produkt
  • Tæl ned og involver medier og sociale medier for at skabe spænding
  • Præsenter produktet og sørg for, at der nu er så meget forventning, at det bliver omtalt i medier og på social netværk

Der ligger nok mange flere strategier bag, når Apple lancerer deres iPhones og tablets. Men du kan jo, om du kan gøre dem kunsten efter. Det kan vist godt betale sig.

Kilde: Alfablog.dk

En kommentar til “Apples markedsføring og lanceringer af nye produkter”

  1. Jeg erkender blankt, at jeg er en vaske ægte Apple fan boy! Og jeg er også meget imponeret af deres metoder til produktlanceringer. Tak for en god gennemgang her.

Skriv en kommentar