Forlovelsesring fundet

Forlovelsesring fundet

Afløbet fra vores håndvask på badeværelset var stoppet, så vandet løb alt for langsomt ud. Jeg havde forsøgt med en af de her sugekopper, og jeg havde også prøvet med noget flydende afløbsrens, men ingen af delene kunne løse problemet. Der var altså ingen vej udenom – jeg måtte ned på knæ og skrue rørene fra hinanden for at få dem renset.

Det var lidt besværligt, fordi afløbsrørene befinder sig inde bagest i det underskab, håndvasken ligger oven på. Men det lykkedes da, og jeg tømte indholdet af snavs og hår ud i et vaskefad. Der var ikke noget at sige til, at afløbet ikke fungerede ordentligt, for det var en stor prop, der havde dannet sig i det. Jeg mindedes dengang jeg havde mistet mit ur, som jeg fik i gave – og jeg endte med at købe et helt nyt ur fra D&G i stedet.

Efter at have samlet afløbet igen og konstateret, at alt nu var i orden, ville jeg tømme vaskefadet i skraldeposen i køkkenet, men da proppen af snavs og hår dumpede ned i posen, var der et eller andet, der glimtede i lyset. Jeg blev nysgerrig og fiskede den store prop op fra affaldsposen og undersøgte den nærmere i køkkenvasken.

Det, der havde glimtet, viste sig at være en fingerring, nærmere betegnet en forlovelsesring. Det overraskede mig meget, for hverken min kone eller jeg har så vidt jeg ved mistet en ring. Jeg gik hen til min kone og løftede hendes hånd, men hendes ring sad, hvor den plejer. Vi har altså begge vores vielsesringe i behold, men hvis kunne den anden ring så mon være?

Det var lidt af et mysterium, syntes jeg, for jeg kan ikke mindes, at nogen af vores gæster nogensinde har nævnt noget om, at vedkommende havde tabt en ring ned i håndvasken på badeværelser. Heller ikke min kone kunne huske noget om det, så jeg satte mig for at forsøge at finde ringens rette ejermand – eller rettere kvinde, for størrelsen på ringen antydede kraftigt, at den måtte have tilhørt en kvinde.

Min kone bemærkede, at der jo normalt er indgraveret både et fornavn og en dato i gifteringe og foreslog, at jeg prøvede at kigge efter. Det var en ganske smal ring, så de indgraverede tegn var meget små, så jeg blev nødt til at hente en lup for at kunne tyde dem. Jeg havde lige taget et lån til nye briller, men de var ikke kommet endnu.

Det lykkedes til sidst at finde frem til, at der stod Knud Erik og datoen 27-3-1978. Hverken min kone eller jeg kan komme i tanker om, at vi nogensinde har haft besøg af en kvinde, hvis mand eller forlovede hedder Knud Erik, så vi stod fortsat med et mysterium.

Men mysteriet blev løst få dage senere, da min kones veninde, Jette, kom på besøg. Hun hørte den lille historie om ringen og sagde så, at hendes nu afdøde mand havde heddet Knud Erik, og de havde giftet sig i slutningen af marts 1978, så ringen var sandsynligvis hendes.

Hun havde mistet sin mand, før min kone lærte hende at kende, så ingen af os har vist nogensinde hørt, at han havde heddet Knud Erik. Jette havde aldrig fundet ud af, hvor hun havde mistet ringen, men bryllupsringe har selvfølgelig en stor affektionsværdi, så hun blev glad for at få den igen.

Skriv en kommentar