Innovation avler ikke success

Innovation avler ikke success

Innovation er noget man bliver hylet ørerne fulde af. Politikerene vil satse på ”innovation”, og virksomhederne stempler sig selv som innnovative virksomheder, uden egentlig at tage stilling til hvad det betyder – måske er vi ikke, og har ikke behov for at være, så innovative.

Forleden skrev jeg på min blog et indlæg om hvorfor jeg syntes at vi skulle droppe innovation – og undskyld, men jeg elsker altså frække overskrifter. Min tanke var egentlig ikke at sige at innovation skal droppes, men at vi har brug for et opgør med begrebet, og at innovation ikke nødvendigvis er den gyldne vej til success. Jeg viste nogle data fra et study hvor man kunne se at ganske få ideer bliver til R&D projekter, hvor ganske få materialiseres i et produkt, hvoraf kun en enkelt eller to bliver en success.

Hvem får success?

Mit største problem med innovation er, at bare fordi man er først med en innovation, så er det ikke ens betydende med at man vinder markedet og får kæmpe success. Typisk er der mange andre faktorer end selve produktet der spiller ind, og er man i kamp med andre om at bryde igennem i et markede kan det være ganske svært. Ser man f.eks. på skiftet fra normale til digital kameraer var der en ufattelig aktivitet i 90’erne og op til 2005 hvor markedet blev stabilt. Der var ufatteligt mange virksomheder der kæmpede, og alle troede at de havde et bud på en vinder. Casio introducerede det digitale kamera design som de fleste kameraer bygges op omkring i dag, nemlig med en smart skærm bag på. Casio røg dog ud af markedet ganske hurtigt, og i stedet blev det Canon, Kodak og Nikon der stod som vinderne. Hvorfor? – svaret er simpelt, det var dygtige til at investere i produktion og havde masser af andre resurser som distribution, brand osv. Der gjorde at de nemt kunne udkonkurrere andre virksomheder.

Vil du vide om du får success?

Det kan jeg bare ikke fortælle dig, typisk er der så mange faktorer der spiller ind, og hver case har sit eget unikke twist. Der er dog ting man kan gøre for at øge sandsynligheden for success, og et startpunkt kan være at tage fat på nogle af de værktøjer som større consultinghuse bruger. Her er især en VRIO analyse god til at belyse om man har nogle langsigtede konkurrencemæssige fordele. Analysen tager et perspektiv i forhold til de resurser din virksomhed besidder, og sammenligner disse med hvad konkurrenterne har. Har du f.eks. eksklusiv adgang til en råvare som er nødvendig for at lave dit produkt, så har du en stærk fordel.

Patenter dur kun til en ting..

Og det er at fortælle omverdenen om hvordan dit produkt er sat sammen. Sjældent er et patent særlig effektivt til at beskytte dine rettigheder, og det skyldes flere ting. Den ene ting er at dit patent der skal beskytte din innovation måske ikke er på den helt rigtige del af dit produkt. Derudover kan man ofte ”invent around” et produkt, og lave en løsning der svarer til dit produkt, men alligevel er anderledes nok. Derudover kan det tage lang tid, og koste mange penge at gennemføre en retssag, og måske har din virksomhed ikke en økonomisk balast til at klare det?.
Man kan kort sige at der er mange problemstillinger forbundet med innovation, jeg prøver på min blog at afdække mange af dem, så interesserer du dig for business development, innnovation & strategi, så er den klart anbefalelsesværdig!.

Skriv en kommentar