Nyt online sundhedsmagasin om stenalderkost og naturlig sundhed

Nyt online sundhedsmagasin om stenalderkost og naturlig sundhed

Stenalderkost – eller paleo – er det nye sort, når det kommer til sundhed og vægttab. I 2012 var stenalderkost det mest populære ord på nettet. Utroligt!

Helsea – naturlig sundhed

Helsea hedder det nye online helseblad, og det kan besøges på Helsea.dk. Magasinet tager udgangspunkt i bl.a. stenalderkostens principper. Helseas generelle tilgang til sundhed og livsstil er, at det skal være naturligt og med rødder i vores forfædre livsstil – være det ernæringsmæssigt eller i forhold til livsstil generelt.

Hvad er naturlig sundhed?

Ja hvad er naturlig sundhed egentlig? Dette spørgsmål er selvfølgelig relevant at få besvaret, hvis man skal forstå magasinet motivation til at levere de dybdegående artikler og lækre opskrifter på sund paleo-mad, som man nu kan finde på sitet. Naturlig sundhed handler om at se på, hvad der var naturligt for millioner af år siden. Dengang var maden i høj grad sæsonbetonet. Man spiste formodentlig kun 1-2 måltider om dagen, da det størstedelen af de lyse timer på døgnet blev brugt til at samle, fiske og jage. Al mad var dermed også naturligt og ikke forarbejdet på noget måde. Der fandtes ikke kunstig mad. Man spiste ikke korn, medmindre det var sultekost. Vi drak heller ikke mælk, for det at malke en ko var ikke det nemmeste projekt … og hvorfor i alverden skulle vi også drikke en drik, der er ment til koens egne børn. Mælk er ikke til voksne væsener – hverken dyr eller mennesker.

Naturlig sundhed handler i bund og grund om at imitere vores forfædres livsstil så godt som muligt. Det betyder ikke, at vi skal rende nøgne rundt på gader og stræder, for vi har også normer – samfundets uskrevne regler så at sige. Derudover er der vigtig forskning, som man også bør følge. I dag er vi meget klogere på mange ting. Men den viseste er nu naturen, eller Moder Jord om man vil.

Vores forfædres naturlig sundhed ses også i den måde, de dyrkede motion på. At de dyrkede motion er vel egentlig også forkert at sige, for de motionerede af nødvendig. Vi mennesker løb formodentligt ikke maraton, der sætter hjertet og hele kroppen under et ekstremt pres. Vi gik meget – vi vandrede, da vi skulle indsamle mad og vand. Engang imellem løb vi for livet, og derfor sprintede vi også, men ikke hver dag. I dag betegnes du i visse kredse nærmest som underlig, hvis ikke du løber 5 km hver dag – og da helst så hurtigt som muligt … for det er da sundt. Men er det nu også det? Er det sundt at presse kroppen til det yderste hver dag? Eller er det mere hensigtsmæssigt at gå lange ture, lige som vores forfædre i eks. stenalderen gjorde?

Kom gerne med dit eget besyv i forhold til stenalderkost eller det at leve efter forskrifter “naturlig sundhed”.

Skriv en kommentar