Overvejelser om tryk på tøj

Overvejelser om tryk på tøj

Driver du en lille virksomhed, eller vil du lave en personlig gave i form af dit eget tryk på tøj? Så har du sikkert set at der er et væld af små såvel som store trykkerier der tilbyder at producere tøjet for dig, til rigtig små penge. Du skal dog være opmærksom på et par ting inden du kaster dig hovedkulds ud i din mindre investering.

Der er forskel på tryk

Der er efterhånden rigtig mange små virksomheder der tilbyder tryk på tøj, og det er ikke overraskende som efterspørgsmlen er steget i hele landet. Håndværkere vil have personliggjort deres arbejdestøj, og gymnasier der skal på studietur vil have studietrøjer (se evt. www.shirtprint.dk). En anden ting der har gjort at der er kommet mange små trykkerier er den lokale efterspørgsel, og når der er så mange trykkere, bliver prisen presset alt den kan. Det er ikke altid et godt udgangspunkt for dig som kunde, idet du risikerer at man er gået på kompromis med kvaliteten for at opnå en billig pris. Der er faktisk muligt at have et trykkeri hjemme i garagen med et strygejern og en printer. Større trykkerier har ofte mulighed for at lave digital tryk med større maskiner, derved forsvinder trykket på dit tøj ikke når det er blevet vasket et par gange. Derfor er det en god ide at undersøge om virksomheden leverer et ordentligt tryk til dit tøj, så holder det længere, og derved får du mere for pengene.

Miljøet har også noget at skulle have sagt

Miljøstyrelsen har faktisk udformet et par formelle tips til hvad du bør gå efter, for at sikre at dit tøj er miljøvenligt. Her lægger de vægt på at tøj og stof bør bære et af de danske miljømærker som f.eks. blomsten eller mest kendt Svanen. Et andet lille råd er at du bør gå efter trøjer der er blevet trykt med farvestoffer der ikke minder om maling. Grunden til deres gennemgang er faktisk at PVC-tryk på tøj kan udlede saltsyre når det bliver brændt, og det belaster miljøet. Du kan læse miljøstyrelsens gennemgang og gennerelle råd her: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/Hjemmet/PVC_tryk_paa_toej/

Pris & Mængde

En anden ting man ofte glemmer som privat kunde er at der ofte er en klar sammenhæng mellem prisen og mængde. En lille trykker der leverer varer af lav kvalitet vil ikke have noget problem med at sælge enkelte t-shirts eller sweatshirts med tryk rigtig billigt. Vil du derimod have et godt og robust tryk på dit tøj er der ofte en minimumsmængde. Så selvom der f.eks. reklameres med et tryk på tøj for 150 kr., så er det med en minimumsmængde på 10 stk, og det betyder pludselig at det slet ikke er interessant længere. Betyder det så at du slet ikke kan få enkelte trøjer i godt kvalitets tryk? Nej slet ikke, det betyder bare at det kan komme til at koste dig 3-500 kr., og det skyldes primært en ting. For at kunne lave dit tryk skal trykkeren producere en film som anvendes til at overføre trykket til det stykke tøj du har valgt. Der er dog en engangsomkostning forbundet med at producere denne film, og fordeler man den på en trøje er det dyrt – hvorimod flere trøjer selvfølgelig mindsker prisen betragteligt.

Tøjets kvalitet

Når du vælger et tryk af god kvalitet og med hensyn til miljøet, så er et fjollet sted at gå på kompromis tøjet. Du risikerer at i stedet for at trykket forsvinder under en vask, så går syningerne op, og din trøje bliver ødelagt. Derfor er det fjollet at gå på kompromis et sted, her bør du investere de ekstra penge det koster for at kunne nyde din trøje lidt længere tid. Det er egentlig ikke fordi det er så dyrt at få en trøje i bedre kvalitet, du skal bare gå efter de trøjer der vejer lidt mere. Det er ofte en god indikation for at materialet der er brugt er bedre, og at trøjen dermed holder længere. Du kan selvfølgelig altid snakke med trykkeren, men han vil formegentlig sige at det ikke gør noget at du tager den billigere udgave – men han er på den anden side også interesseret i at sælge tøjet til dig 😉

En kommentar til “Overvejelser om tryk på tøj”

Skriv en kommentar