Skab din egen stil

Skab din egen stil

Stil er et vidt begreb og samtidig et meget individuelt begreb. Måske er du som sådan ikke selv fokuseret på, hvordan du skaber din egen stil, men du kan samtidig godt have en holdning til andre personers stil. Hvad du synes er pænt, er måske grimt i andre folks øjne – og vice versa. Når man taler om stil, er det meget personligt, og det burde derfor ikke være i orden at gøre sig til smagsdommer over for andres stil. Ikke desto mindre er det meget gængs at snakke om stil sammen med veninderne – og selvfølgelig håbe på, at man deler nogenlunde samme smag. Det er derfor ikke utænkeligt, at sætninger som ”hun klæder sig bare så flot” eller ”hun er simpelthen altid så kikset klædt” er røget ud over dine læber på et eller andet tidspunkt.

Hvordan skabes stil?

Stil kan skabes på mange måder, og rigtig mange lader sig inspirere af de billeder, man finder i de kulørte ugeblade samt diverse modemagasiner. Du har måske fra tid til anden et ønske om at ændre din egen stil fuldstændig, fordi du føler dig kedelig og hverdagsagtig. Måske vil du gerne klæde dig mere feminint eller gøre forsøget med at klæde dig mere råt. Langt hen ad vejen hænger ens stil sammen med ens personlighed. Er du rigtig glad for sport og dyrker meget motion selv, er det ikke altid lige nemt at bevæge sig over i kjolerne og de højhælede sko. Er du mild som et lam og børnehavepædagog kan det ligeledes virke helt malplaceret, hvis du beslutter dig for at anlægge en gotisk stil. For at en stil bliver fuldkommen, skal den derfor matche din personlighed. Ligeledes falder du mere i hak med din stil, hvis du føler dig tilpas i det tøj og de sko, du er iklædt.

For rigtig mange piger gælder det, at de ikke rigtig har nogen personlig stil forstået på den måde, at de klæder sig meget mainstream. Tøjet består måske af en kombination af forskellige dele fra Vero Moda eller H&M, og der bliver ikke rigtig sat nogen personlig signatur på outfittet. Tilbehør som øreringe, halskæder og lignende kan gøre meget for et sæt tøj, men når alt kommer til alt ligner rigtig mange piger hinanden i deres stil.

Gør det selv mode

En god mulighed for at skille sig lidt ud fra mængden kan derfor være at kaste sig ud i såkaldt DIY mode. DIY står for Do it Yourself, og det kan på godt jysk oversættes til gør-det-selv inden for mode. Trenden med at sætte sit eget præg på tøjet er steget gennem de sidste par år, da det giver mulighed for at tage almindeligt, billigt modetøj og ændre det til noget mere unikt og personligt. På den måde kan man personalisere sin stil uden at rippe sin bankbog. Der findes rigtig mange guides på internettet, hvor du kan finde gode råd til, hvordan du eksempelvis gør en oversize t-shirt til en super fin kjole eller ændrer et par almindelige jeans til et par mere rå og unikke jeans. Mulighederne er mange med DIY, og du kan ligeledes få gode råd til, hvordan du kan lave dine egne smykker.

Vil du prøve at give dig i kast med DIY mode, kan du med fordel finde billigt tøj at eksperimentere med på www.dametoejonline.dk.  Hjemmesiden har samlet et udvalg af billigt modetøj på nettet, og du kan derfor hurtigt finde en rigtig fed t-shirt, nogle billige jeans eller en kjole, som du kan give dig til at moderere med henblik på at skabe din helt egen stil.

Skriv en kommentar