Jeg glæder mig i denne tid. Nu falder julesneen hvid – snart – forhåbentligt! Min mand gik herfra i morges. Med godt humør og med den kendte julesang fra Peters Jul på læberne. Han synger altid, når han er i godt humør. Og han var virkeligt i julehumør i morges. Det må jeg sige. Han er stilladsarbejder og har stor erfaring. Men ca. henne ved 3-tiden i dag blev jeg ringet op. Der har været en ulykke. Han er faldet ned fra stilladset. Der var noget fugt på en af pladerne, han har stået på, som var frosset til is, og han gled. Han faldt og har slået sig alvorligt. Jeg blev bedt om at komme hen på hospitalet hurtigst muligt.
Afsted til hospitalet
Naturligvis tog jeg mig ikke tid til at tage det bad, som jeg havde planlagt. Jeg styrtede ud til bilen, satte nøglen i. Rystende af angst kørte jeg hen til hospitalet. En venlig sygeplejerske førte mig hen til stuen, han lå på. Han var ved at vågne op efter operationen.
Da jeg fandt ud af, at han var blevet opereret, blev jeg stikhamrende gal i hovedet. Jeg havde ikke hørt noget om operation. Jeg havde kun hørt om en ulykke. Lægen, som kom, forklarede mig, at han var blevet bragt ind til dem allerede klokken 9:30, og var blevet opereret lige med det samme. De havde måttet sætte et par skruer i hans højre ben og i en albue. Lægen forsøgte at berolige mig. Ulykken er ikke så slem som de troede til at begynde med. Heldigvis er min mand i god form, så han havde mulighed for at vende sig under selve faldet fra stilladset.
Var så rasende
Jeg må sige, at jeg var rasende. Hvorfor fik jeg først at vide, at der var sket en ulykke kl. 15? Hvorfor havde de ikke ringet til mig lige med det samme. Ok. De har bragt ham på hospitalet. Men de kunne godt have ringet til mig tidligere. Min harme fik mig til at skrige højt. Jeg fik lov til at se ham. Han var svimmel og havde kvalme. Jeg satte mig ved siden af ham. Holdt ham i hånden og forsøgte at se venlig og sød ud. Og så siger han lige pludselig til mig: ”Du skal ikke være vred, fordi de ikke ringede til dig lige med det samme. Det var mig, der bad dem om ikke at gøre det.”
Advokat til arbejdsskade
Jeg er ret ligeglad. Jeg ved, hvad jeg skal gøre nu. Jeg skal finde byens bedste arbejdsskade advokat, og så skal der køres en sag imod min mands arbejdsgiver. Det er kriminelt ikke at give pårørende besked i sådan en situation. Jeg kan forstå, at de gerne vil lytte til min mands bøn om ikke at ringe til mig lige med det samme. Men hvad nu, hvis ulykken ikke havde det såkaldt heldige udfald? Hvad nu, hvis det havde været meget værre? Er der nogen, der kan give mig et svar på mit spørgsmål? Hvornår skal – eller skal ikke – den nærmeste pårørende have besked, hvis der sker en ulykke på arbejdspladsen? Fandt en artikel om det her – men er ikke helt klarlagt endnu.