Billige vinduer – hvor?

Billige vinduer – hvor?

Der var lige en enkelt ting, vi ikke havde taget højde for, da vi planlagde anden etape af den gennemgribende renovering af vores lidt ældre parcelhus, som vi er i gang med. Første etape gennemførte vi sidste år, og den omfattede et helt nyt køkken og helt nyt inventar i badeværelset, der også fik nyt gulv og ny bruseniche.

Af økonomiske hensyn har vi for længst planlagt, at renoveringen skal strække sig over tre år, så vi kan undgå at optage nye lån i huset for at gennemføre den.

Anden etape, som vi burde have stået midt i lige nu, omfatter en udskiftning af alle vinduer og døre i huset – også de indvendige døre. Sammen med den tømrermester, der skal stå for den del af arbejdet, bestilte vi de nye vinduer til levering her en af de sidste dage i marts. Det gjorde vi i den sikre tro, at på det tidspunkt var foråret nok nået til Danmark. Vi skulle vælge mellem enten Spar Vinduer eller JNA – de to her: http://www.sparvinduer.dk/ og http://www.jna.dk/

Men Kong Vinter har bestemt ikke sagt farvel og tak for denne gang. Han huserer lystigt med hård nattefrost og temperaturer lidt under frysepunktet om dagen. Og i sådan en kulde går det ikke an at udskifte vinduer i et hus, mens det er beboet.

For sådan et stykke arbejde består jo i, at man fjerner det gamle vindue først og derefter monterer det nye, men tømrermesteren har frabedt sig, at hans folk skal fjerne et enkelt vindue ad gangen og montere et nyt umiddelbart efter. En naturlig arbejdsgang er at fjerne de gamle vinduer først og derefter begynde at isætte de nye vinduer. Og en sådan arbejdsgang vil jo køle huset så meget ned, at det ikke er relevant at opholde sig i det.

Men vores nye vinduer blev selvfølgelig leveret til den aftalte tid, så nu er hele vores indkørsel blokeret af de indpakkede vinduer og døre, som pænt må vente på, at klimaet ændrer sig, så håndværkerne kan komme i gang.

Jeg har foreslået tømrermesteren, at de jo kunne starte med at udskifte husets indvendige døre, men han sagde nej tak, fordi det arbejde uden problemer kan klares af to mand på en halv dag, så han ville hellere bruge sine folk på en anden arbejdsplads indtil vejret arter sig sådan, at de kan gå i gang med vores hus.

Jeg kan da kun glæde mig over, at tømrerfirmaet har andet arbejde at bruge sine ansatte til, så de ikke skal sendes ud i midlertidig ledighed. Og hvad angår os, så betyder forsinkelsen jo ikke det helt store, men det ville nu være rart, hvis vi havde haft de meget energirigtige termoruder, som vi har købt, monteret i denne periode med meget koldt vejr. Det kunne nok have sparet noget på varmeregningen.

Men vi glæder os bestemt til at få de nye vinduer sat i, for de vil helt sikkert pynte meget på huset. Vi har bestilt topstyrede vinduer med en enkelt, stor rude i hver, og dem kan jeg personligt langt bedre lide end de gamle med mange sprosser og små ruder i felterne.

En kommentar til “Billige vinduer – hvor?”

  1. Jeg kender alt for godt til det med og skifte vinduer og finde de rigtige vinduer. Jeg kontaktede samtlige byggemarkeder og fik næsten samme pris fra dem alle. Vi valgte dem der gav den bedste pris, men vi syntes stadig det var dyrt.

    Jeg kan se nu, at vi skulle have brugt nettet til og købe vinduer øv øv.

    Håber der er andre der falder over denne artikel inden du køber vinduer.

Skriv en kommentar