En god pande

Hvor svært kan det være at finde en god stegepande? Du mener måske, at det er nemt nok bare at gå på nettet og bestille én. Det er da også rigtigt. Jeg har gjort det, mange gange. Og jeg er altid endt med at købe en stegepande, der ikke er god til det, jeg skal bruge den til. Der er nemlig stor forskel på stegepander og stegepander. Man kan få nogle med Tefal og slip-let-belægninger. Man kan få nogle, der er lavet af støbejern eller stål. Man kan også få stegepander, der har en keramisk belægning. Belægningen og materialet, som en stegepande er lavet af, bestemmer naturligvis, hvordan du bruger stegepanden. Men har du tænkt på, at dit komfur også spiller en stor rolle.

Komfuret

Der er nogle komfurer, som er lang tid om at få varmet kogepladen op. Det kan spille en rolle for, hvor god din bøf bliver, når du steger den. Der er nemlig stor forskel på at stege en god bøf i en støbejernspande og en slip-let-belagt pande. For det første skal en støbejernspande helst varmes op langsomt. Det betyder, at du varmer den op ved middelhøj varme, inden du skruer helt op for blusset. Og her skal du være opmærksom på, hvor hurtigt blusset varmer kogepladen eller -fladen op. Der er forskel på, om du bruger gas eller keramisk komfur.

På med bøffen

Når støbejernspanden så er varmet helt op, så kan du putte din bøf på. Men ikke før. Er det en slip-let-belagt pande, du bruger? Ja, så er det måske ikke nødvendigt at vente i lang tid på, at panden varmer helt op. Til gengæld skal du være opmærksom på, at mange stegepander, der har en slip-let-belægning, ofte er fremstillet af et meget tyndt lag stål. Det betyder, at hvis du skyller panden af, lige efter at du har stegt din bøf, så kan den bøje. Den bøjer, fordi der ofte sker det, at vi kommer til at hælde kold væske på en overophedet pande. Og dermed er den ødelagt.

Forkert brug af stegepande

Det er sket for mig adskillige gange, at jeg har brugt en af mine stegepander forkert. Desværre. Derfor vil jeg råde dig til at lære at bruge stegepanden, du vælger rigtigt. Varme den op på den rigtige måde og køle den ned på den rigtige måde.

Men det er ikke kun et spørgsmål om, hvordan du bruger stegepanden, du køber. Måske vil du gerne servere en lækker omelet, der lige har fået en lille skorpe med ost på. Det betyder, at du skal have sat din stegepande i ovnen. Så tænk også på, hvilket skaft din nye stegepande skal have. Skal det være et materiale, der kan tåle at komme i ovnen? Hvis ja, så ved du godt, hvad jeg vil råde dig til lige nu, ikke? Stegepander med skaft, der er lavet af brandbart materiale, som fx træ eller gummi, er ikke en god idé. Skal din stegepande kunne gå i ovnen, så vil jeg råde dig til, at du køber én, der er lavet af støbejern. Hele vejen igennem. Du får en stegepande, der holder resten af dig liv.