Hold kontoret rent

Alle arbejdspladser har behov for enten daglig eller næsten daglig rengøring. Det gælder til manges overraskelse også på arbejdspladser, hvor der ikke udføres beskidt arbejde. Det sviner jo ikke, at udføre arbejde siddende på et kontor med en computer. Men alligevel er det af hygiejniske årsager ofte nødvendigt med en daglig kontorrengøring.

Dem, der sidder ved computeren har måske et æble med i tasken, som de spiser i løbet af dagen. De smider skroget i papirkurven, og vupti, så er der en opgave for personalet, der står for dagens rengøring. Tømmes papirkurvene ikke dagligt, vil resterne af æblet hurtigt komme til at lugte – og har du selv siddet på kontor, ved du også, at der kan indtages meget andet end bare æbler i løbet af dagen.

Særlige anledninger

Når der er fødselsdag, reception eller bare almindelig sukker-craving på kontoret, kommer der kage på bordet. Kagen krummer på gulvet og under tastaturet på skrivebordet. Det kræver daglig rengøring på kontoret at fjerne de tabte krummer og rande efter kaffekopper.

Støvsugning finder på langt de fleste kontorer med gulvtæpper også sted hver dag. Gulvet i et kontor med bare fem ansatte bliver hurtigt beskidt. Selvom vi alle prøver at tage hensyn og mindske behovet for rengøring ved at tørre skoene godt af på måtten, slæber alle støv og møg ind på tæppet – som hurtigt bliver ulækkert uden en rengøring med støvsugning hver dag.

Kantinen, eller det lille køkken, hvor I spiser jeres frokost, har helt sikkert også brug for en grundig rengøring hver dag. Det er ikke kun gulvvask, aftørring af stole og borde, der kan klares af et rengøringsfirma. En kontorrengøring kan også indeholde afkalkning af el-kedel og kaffemaskiner. Rengøring af køleskab og nedvaskning af skabe.

Udfordring med hvidevarerne

Særligt de mange hårde hvidevarer i rustfrit stål kan være en udfordring af rengøre. De kræver et særligt rengøringsmiddel for ikke at blive grimme. Derfor vælger mange kontorer at overlade deres rengøring til et professionelt rengøringsfirma, hvor personalet er uddannet i brug af rengøringsartikler og grundig fjernelse af snavs og pletter.

Alternativet er, at medarbejderne på de beskidte kontorer selv skal stå for den daglige rengøring, og det går de færreste kontoransatte med til. De arbejder mest effektivt med deres egne opgaver, og fortrækker helt sikkert at overlade enhver rengøring på jobbet til rengøringspersonale, der kender alt til dette job.

Chefen på en mindre arbejdsplads kom galt afsted en dag, hvor han i spare-iver fyrede sit rengøringspersonale og overlod al rengøring til sit eget kontorpersonale. Det kunne ikke være så besværligt at holde firmaets lokaler rene, mente han, hvis alle bare tog deres del af rengøringsopgaverne.

Han havde åbenbart ikke gennemtænkt sin beslutning. Troede måske at rengøring kun bestod af støvsugning og at tørre støv af, for han gloede en del, da han fandt sin bogholder med rumpen i vejret i køkkenet i gang med at vaske skabe af. Og på hans eget skrivebord fandt han toiletbørsten og en bøtte afkalkningsmiddel.

Det varede ikke mange dage, inden kontoret igen havde fået ansat deres tidligere rengøringsfirma igen, og chefen har siden da udvist en helt ny og særlig respekt for dem, der sørger for hans kontors daglige rengøring.