Flytning

Flytning

Den flytning kunne der godt laves en hylende morsom film om, sagde jeg til min kone, da det hele efterhånden var overstået, og vi trods alle genvordigheder havde fået flyttet alt vores bohave til vores nye hjem i København, hvor vi på grund af mit jobskifte skal bo i fremtiden efter at have boet i provinsen det meste af vores voksenliv.

Da vi havde besluttet at flytte til hovedstaden, begyndte jeg at undersøge, hvad der ville være smartest med hensyn til flytningen: Skulle vi vælge et lokalt flyttefirma, eller skulle vi lade et flyttefirma i København klare opgaven? Det viste sig, at vi kunne spare en del penge ved at entrere med et lokalt firma, så det blev selvfølgelig vores valg, for jeg tog det som en selvfølge, at man nok får stort set den samme service, uanset hvilket firma man laver en aftale med.

Jeg startede med at spørge mine kolleger, om nogle havde gode eller dårlige erfaringer med den slags, og en af mine kolleger anbefalede mig et bestemt flyttefirma i Aarhus, som hans søster og svoger havde brugt, da de for få måneder siden flyttede her til byen fra Viborg.

Så det valgte jeg så, og flyttefirmaet lovede at sende et par medarbejdere ud til os dagen før selve flytningen, så de kunne pakke vores glas og porcelæn, for den opgave ville de af sikkerhedsmæssige grunde ikke overlade til os selv.

Det fungerede også fint, og selve flyttedagen oprandt, og flyttemændene kom til den aftalte tid om morgenen, og de var forbavsende hurtige til at få tømt huset og læsset den store flyttebil. Det var aftalt, at min kone og jeg tog turen fra Århus til København i vores egen bil, så vi kunne være fremme, så vi kunne tage imod flyttelæsset i løbet af eftermiddagen.

Men da vi var nået til Sjælland, ringede flyttefirmaet på min mobiltelefon og fortalte, at deres flyttebil havde fået et mekanisk nedbrud, så flyttelæsset ville blive noget forsinket. Flyttebilen skulle nemlig bugseres ind til et flyttefirma i Odense, hvor alle vores ting så skulle læsses over i en anden flyttebil, inden turen mod København kunne fortsætte. Manden, der ringede til mig, forberedte mig på, at det godt kunne blive ud på aftenen, før de nåede frem til vores adresse i København.

Nå, det overlevede vi jo nok, var min kone og jeg enige om. Vi nåede frem til den lejlighed i den indre by, vi har købt, og vi var kun lige kommet indenfor, da min telefon ringede igen. Det var en opringning fra flyttefirmaet i Odense, der havde overtaget opgaven med at flytte vores bohave, og den indeholdt dårligt nyt.

Sagen var, at flyttebilen havde været involveret i et færdselsuheld på motorvejen lige før Storebæltsbroen. Vores ting havde nu ikke taget skade, men de kunne umuligt nå frem med flyttelæsset samme dag.

Så min kone og jeg var nødt til at finde et hotelværelse for natten, for vores egne senge kom jo først den følgende dag, men den overnatning betalte flyttefirmaet heldigvis.

Skriv en kommentar