I første omgang undrede jeg mig noget over, hvad vores søn, Jeppe, skulle bruge sine gamle opgavehæfter fra den gang, han gik i gymnasiet, til, men jeg vidste nogenlunde sikkert, i hvilken kasse oppe på loftet, jeg kunne finde dem. Så da han ringede og spurgte, om jeg ville have ulejlighed med at finde dem frem til ham, så han kunne få dem, når han kom hjem på besøg i den efterfølgende weekend, sagde jeg selvfølgelig ja, og det gik også forholdsvis nemt med at finde stakken af hæfter frem.
Så da Jeppe kom hjem, lå hæfterne klar til ham, og jeg spurgte nysgerrigt, hvad han skulle bruge dem til. Jo, forklarede han, min kærestes lillebror har spurgt, om jeg vil påtage mig at give ham og fire af hans kammerater i gymnasiet lidt særundervisning, for de synes i høj grad, at de godt kan bruge noget hjælp til matematik, som de åbenbart ikke har så nemt ved.
Og det vil jeg selvfølgelig gerne, sagde Jeppe, der i kraft af sit studium på universitetet nok befinder sig på et noget højere niveau i matematik, end gymnasieelever gør. Og det er netop problemet, forklarede Jeppe, for jeg kan jo ikke præcist huske tilbage til, hvilken type opgaver, vi selv arbejdede med i gymnasiet, så hvis jeg skal give de fyre en ordentlig matematikhjælp, så er jeg nok nødt til at repetere nogle opgaver på det niveau.
I første omgang tænkte jeg bare, at Jeppe da var en usædvanligt flink fyr, at han sådan ville hjælpe sin yngre svoger og dennes kammerater, men det viste sig nu hurtigt, at de unge gymnasieelevers forældre har tilbudt Jeppe lidt betaling for indsatsen, og han kan selvfølgelig godt bruge lidt til at supplere SU’en med.
Der er nok ingen tvivl om, at Jeppe kan være den helt rigtige hjælpelærer for de unge mennesker, for han har lige siden folkeskolen været noget af en rigtig nørd, når det gælder matematik. Helt tilbage fra omkring 6. klasse i skolen kan jeg huske, at Jeppe klagede over, at de opgaver, de fik stillet i matematik, var alt for nemme, så det var lige ved, at han begyndte at kede sig i matematiktimerne.
Senere til studentereksamen beviste han nu også, at han har speciel flair for det fag, for han opnåede den absolutte topkarakter i matematikeksamen, og både hans lærer og censor gav udtryk for, at de faktisk ikke havde mod på at argumentere med ham under den mundtlige eksamen, for de var ikke sikre på, at de selv var bedre til matematik end Jeppe.
Og nu skal han altså udnytte sine færdigheder til at hjælpe en gruppe unge fyre, som har brug for noget ekstra forberedelse til matematik eksamen (læs om det her). Det har jeg det personligt godt med, for selv om han får en skilling for sin indsats, så bliver det med garanti ikke til nogen høj timeløn, for jeg kender Jeppe. Han er typen, der ikke giver op, før det er lykkedes ham at få de unge mennesker til at forstå, hvad en matematisk opgave går ud på.