Vi har i en del år været godt på vej mod det papirløse samfund, men jeg tror nu ikke, at vi nogensinde vil nå helt i mål, for der er trods alt dokumenter, hvor en personlig underskrift nok også i fremtiden vil være nødvendig, selv om man selvfølgelig godt kan skrive under på noget digitalt.
Men heldigvis oplever man jo masser af situationer, hvor papir er blevet afløst af digital teknologi. De fleste af os har jo nok oplevet, at postbuddet er kommet med en pakke, som der skal kvitteres for. Hvis man ellers ikke ligefrem er meget ung, husker man nok, hvordan man for år tilbage skulle kvittere med sin underskrift på et ark i en blok, som postbuddet havde med sig.
Sådan er det ikke mere, nu får man overrakt en lille tilspidset pind af plastik, hvorefter man kvitterer ved at skrive sin underskrift på skærmen på en håndholdt terminal, som postbuddet har med sig.
Og for nylig oplevede jeg endnu et eksempel på den slags, da jeg var inde hos min teleudbyder, hvor jeg har mit abonnement til mobiltelefonen, for at få ændret abonnementet. Jeg ved godt, at jeg selv kunne have ordnet det via firmaets hjemmeside, men jeg havde alligevel ærinde tæt på den pågældende telebutik, så jeg valgte at gå derind for at få det ordnet med det samme.
Da det var klaret, skulle jeg selvfølgelig skrive under på de forskellige betingelser, der følger med sådan et abonnement, men modsat tidligere rakte ekspedienten mig en ganske almindelig tablet næsten magen til min kones iPad. Sådan en har jo også trykfølsom skærm, og jeg blev bedt om at kvittere med en plastikpind magen til postbuddets, og så fik jeg i øvrigt besked på, at jeg kunne finde hele dokumentet, som jeg skrev under på, på teleudbyderens hjemmeside.
En anden type eksempel på det samme oplevede jeg her i sidste uge, da vi måtte have en montør på besøg for at reparere vores opvaskemaskine. Da han var færdig, fik han min mailadresse, så han kunne sende regningen digitalt. Gad vide, om ikke jeg kan finde den bedste og billigste tablet her?
Jeg bemærkede, at han sad og lavede et eller andet ude i sin bil, før han startede og forlod stedet, og ganske få minutter senere modtog jeg så en mail med regningen. Jeg kunne regne ud, at montøren havde en bærbar computer med i bilen og havde trådløs forbindelse til internettet, og det par minutter, der var gået, inden han kørte fra vores adresse, havde han så brugt på at skrive fakturaen, som jeg så altså modtog længe før, han nåede hjem til sit firma.
Den næste fase i den historie var så, at jeg med det samme gik på min netbank og betalte den regning, jeg lige havde modtaget. Jeg kan huske, at jeg sad og tænkte, at nu fik montøren betaling for sit arbejde, allerede inden han nåede hjem efter den opgave.
Jo, vi er på den måde også kommet et stykke vej mod det pengeløse samfund, og i samme retning trækker jo muligheden for at overføre penge med mobiltelefonen.