Teknikken i solceller

Teknikken i solceller

Teknik er bestemt ikke min stærke side, men så er det jo godt, at min mand kan forklare mig nogle tekniske sammenhænge, når der er noget, jeg ikke selv kan regne ud.

Sådan var det også forleden dag, da vi var ude at køre i vores bil. På vej ind i en mindre by fik jeg øje på en af disse her fartmålere, der er opstillet mange steder i begyndelsen af en byzone. De fortæller bilisterne, hvor hurtigt de kører, og formålet er selvfølgelig at få bilisterne til at sætte farten ned til de tilladte 50 km/t.

Men lige netop denne her fartmåler så lidt anderledes ud end de andre, jeg har set. Øverst var der en slags skrå tag, som i mine øjne så lidt glasagtigt ud med et svagt, blåt skær. Hvad denne plade skulle gøre godt for, havde jeg ingen anelse om, så jeg spurgte min mand, om han vidste det.

Så forklarede han, at der nok var tale om solceller, som skal give strøm til fartmåleren. Når sådan en fartmåler er opstillet, bliver der normalt trukket kabler til den, for den skal jo bruge strøm for at fungere. Men det kan være dyrt at trække sådan nogle kabler, og så er det jo smart nok, hvis fartmåleren kan have sin helt egen elforsyning.

Det kunne jeg jo godt se, og jeg har da også lagt mærke til, at mange private boliger har fået monteret solpaneler på taget, så folk kan producere deres egen elektricitet. Men jeg har nu altid opfattet det sådan, at den slags anlæg er et supplement til den almindelige strømforsyning, for de kan da vel for pokker ikke være noget værd i døgnets mørke timer.

Min mand gav mig ret, for selvfølgelig kan en solcelle ikke præstere noget i mørke. I tilfældet med den fartmåler, vi lige havde passeret, gik min mand ud fra, at den er forsynet med et batteri, som så lades op via solcellerne om dagen. Så kan fartmåleren få strøm fra batteriet i de mørke timer, så den kan fungere også om aftenen.

Jamen, vil det så sige, at der i de huse med solpaneler på taget og er installeret batterier, så husene kan få strøm om aftenen og natten, spurgte jeg – dum som jeg er. Men min bedre halvdel forklarede mig tålmodigt, at sådan er det ikke. I de lyse timer producerer et velvoksent solcelleanlæg betydeligt mere strøm, end der bliver brugt i et almindeligt hus. Så sendes den overskydende strøm ud i det almindelige el-net, og ejeren af solcelleanlægget sælger så at sige den strøm til det energiselskab, som huset er koblet til. På den måde kommer elmåleren rent faktisk til at løbe baglæns, så ejeren af solcellerne på den måde får betaling for den pågældende mængde strøm.

Det slog mig, at det måske kunne være en ide for os, men min mand belærte mig om, at der faktisk er tale om en ganske stor investering, som vi næppe kan nå at få forrentet i vores levetid, da vi for længst har nået pensionsalderen.

Skriv en kommentar