Trådløs tyverialarm

Da vi holdt weekend i vores sommerhus oppe i Nordjylland for en uge siden, var også vores flinke naboer på besøg i deres sommerhus. Det er ikke så tit, vi møder dem, men når det sker, får vi altid en hyggelig sludder om alt muligt forskelligt, for vi hygger os sammen med dem.

Sidste weekend havde Bent, som manden hedder, travlt med et eller andet teknisk, kunne jeg se ovre fra vores hus, så jeg gik over for at sludre med ham. Det var faktisk først på det tidspunkt, at jeg blev klar over, at Bent er el-installatør, og det opdagede jeg, fordi han var i gang med en eller anden elektrisk installation, og det var tydeligt, at han var fagmand på det felt.

Ny alarm

Bent fortalte, at han var ved at installere en ny tyverialarm, som er en hel del mere avanceret end den, han har haft siddende i sommerhuset i flere år. Vi er ret beset ikke plaget af så mange indbrud i det område, hvor vi har vores sommerhus, men Bent har altså villet sikre sig med en alarm i sit hus.

Han fortalte, at han i sin forretning faktisk forhandlede en trådløs tyverialarm, så det var selvfølgelig naturligt nok, at han så havde sat en op i sommerhuset. Men nu skulle den altså udskiftes med en ny. Bent forklarede, at den nye var en helt ny type, som han havde lovet producenten at afprøve. Den er specielt velegnet til et sommerhus, fordi den selv kan ringe op til en mobiltelefon med besked om, at alarmen er gået.

Samtidig fungerer den også som alarm, hvis der opstår brand eller oversvømmelse, så den kan udgøre en god sikring af huset, forklarede Bent.

Han valgte at holde en pause i arbejdet, så vi kunne få os en kold øl sammen. Han spurgte, om jeg ikke også skulle have en privat tyverialarm i mit sommerhus, for så ville han skaffe mig en til indkøbspris, og han skulle også nok montere den for mig.

Fristende tilbud

Det var et fristende tilbud, selv om vi aldrig har været udsat for indbrud i vores sommerhus. Den pris, han nævnte, var i hvert fald til at overkomme, så jeg takkede ja til han tilbud.

Vi talte efterfølgende om, hvor god en sikring sådan en alarm egentlig er i et sommerhusområde, der jo det meste af året ligger ret øde hen. Bent mente nu nok, at alarmer kunne hjælpe en del, når de bliver koblet sammen med en kraftig sirene. Man skal have godt med stædighed, hvis man som tyveknægt fortsætter med sit forehavende, mens sirenen sende sin øresønderrivende larm ud til omgivelserne.

Det er også en styrke med den moderne type alarm, der kan sende besked til ejerens mobiltelefon om, at alarmen er gået, for det giver ejeren mulighed for at alarmere politiet. For selv om politiet givetvis ikke kan nå frem, mens et indbrud foregår, så vil tyvene løbe en noget større risiko for at blive pågrebet, mens de endnu opholder sig i sommerhusområdet. Så alarmer vil nok have en forebyggende effekt.