Live Chat sælger mere

Jeg får en del nyhedsbreve ind i min indbakke. Det er oftest nyhedsbreve fra forskellige webshops, jeg er kunde hos. Sædvanligvis sletter jeg dem med det samme. Det er faktisk kun, hvis jeg ser, at der er et virkeligt, godt tilbud, at jeg åbner og læser dem. Jeg tror, at sådan gør de fleste af os. Så et nyhedsbrev, skal have en tiltrækkende emnelinje. Og så skal afsenderen være heldig at ramme ind til mig på et tidspunkt, hvor jeg er i forbrugshumør.

Kontakt med Live Chat

Det skete så i går. Jeg fik et nyhedsbrev, hvor emnelinjen sagde noget, i retning af at man kan købe 1 stk. og få 2! Det er da et rimeligt tilbud. Så jeg åbnede mailen og klikkede naturligvis ind på shoppens hjemmeside. Og jeg fandt, da også et tilbud, jeg gerne ville tage imod. Der var bare noget i produktbeskrivelsen, som jeg ikke forstod. Så jeg kontaktede shoppen via deres Live Chat. Det plejer at gå lynhurtigt at få svar, og jeg behøver ikke at skulle vente på, at de svarer på en mail, jeg sender. Jeg behøver heller ikke at skulle lede efter min mobiltelefon, som altid gemmer sig, når jeg har brug for den.

Sød og god service

Og ja, jeg fik ’talt’ med en pige, som gav mig svar på alle mine spørgsmål om produktet. Hun var sød at chatte med, og jeg endte da også med at købe produktet. Det var måske et lidt unødvendigt køb. Jeg har ikke brug for to ekstra par bukser. Jeg har rigeligt tøj. Men alligevel. Et godt tilbud og en god Live Chat førte til, at jeg købte. Nu venter jeg bare, at de kommer med posten, og så skal jeg ned i pakkeshoppen og hente dem. Og så må jeg se, om jeg vil bruge dem. Farven er flot. Men klæder den mig. Bukserne er flaskegrønne.