Print af flyers i København

Print af flyers i København

Det var en hård tid de første år, efter at jeg for en snes år siden tog mod til mig og købte et mindre trykkeri på Frederiksberg, som blev sat til salg, da den hidtidige indehaver døde. Han havde ingen børn, og hans enke havde ikke hverken lyst eller evner til at videreføre trykkeriet.

Hun havde haft det til salg et stykke tid, og på et tidspunkt blev prisen sat ned. Så var det, at jeg fik overtalt min bank til at låne mig tilstrækkeligt til at kunne overtage det lille firma.

Jeg havde på forhånd kigget på listen over kunder, og den var ikke i sig selv opmuntrende, for det var tydeligt for mig, der selv bor i kvarteret, at det mest af alt var nogle mere eller mindre hensygnende virksomheder og forretning, som var faste kunder hos den gamle trykker.

Så jeg var helt klar over, at jeg stort set skulle bygge en virksomhed op fra grunden. Jeg valgte at satse på moderne teknologi sideløbende med de almindelige trykmaskiner, jeg havde købt med forretningen. Den satsning er jeg taknemmelig for i dag, for den  viste sig i høj grad at være rigtig.

Først og fremmest købte jeg en stor kopimaskine, for dengang var det ikke så almindeligt, at alle små firmaer eller detailforretninger selv havde sådan en. Men behovet for kopiering var der selvfølgelig, så jeg regnede med at kunne tjene min nye kopimaskine ind ret hurtigt, hvis jeg satte en attraktiv pris. Og så er der den behagelige side af kopiering, at den stort set ikke kræver nogen arbejdsindsats.

Men samtidig købte jeg et par computere og en farveprinter. Det skyldtes, at selv om jeg er uddannet trykker, havde jeg i nogle år arbejdet som grafiker eller desktopper, som sådan nogle også blev kaldt dengang. Jeg havde selv dygtiggjort mig, og nu fik jeg så chancen for at tjene penge på mine evner.

Jeg reklamerede i vinduerne ind til trykkeriet med, at grafisk arbejde også var en del af trykkeriets kompetencer, og jeg fik faktisk hurtigt en del nye kunder, som enten bare skulle have nogle få print af en eller anden form for grafisk arbejde, jeg havde lavet, eller som skulle have trykt det i mange eksemplarer.

Det var også i de år, at det begyndte at blive moderne at uddele flyers (se mere her: http://www.jensenprint.dk/produkter/flyers-og-losblade/) for at reklamere for et eller andet arrangement eller for eksempel en nystartet forretning. Da folk i området havde fundet ud af, at man kunne få lavet spændende grafik hos mig, bredte det sig som ringe i vandet, og jeg havde arbejde til op over begge ører.

På et tidspunkt fik jeg den berømte løftede pegefinger af min kone, som var ved at være godt træt af, at hun kun så mig til aftensmåltidet og så i øvrigt snorksovende ved siden af sig i ægtesengen. Jeg indrømmede, at jeg brugte for mange timer på arbejdet, og kort efter ansatte jeg en ung mand, der var nyuddannet trykker.

Siden er det gået slag i slag, og jeg har nu i alt fire ansatte – og min kone ser langt mere til mig end dengang.

Skriv en kommentar