Tunge øjenlåg – de kommer snigende hen over årene, og pludselig en dag ser du ud, som om du er permanent træt. Da udviklingen er sket over mange år, lægger du ikke rigtig mærke til det selv – men når du møder nye mennesker, ser de det. Sådan var det for mig, og det var en ret ny veninde til mig, der en dag gjorde mig opmærksom på det. Jeg blev ikke fornærmet på hende – snarere lidt overrasket. Hun fortalte, at hun selv et par år forinden havde fået en såkaldt øjenlågsoperation, og det havde ændret hendes udseende dramatisk.
Tunge øjenlåg er slemme for udseendet
Hun var så sød at vise mig billeder af hende før og efter en øjenlågsoperation, og jeg skal da lige love for, at der er forskel:
Prøv engang at se, hvor enormt stor forskel, der er på før og efter! Jeg blev nysgerrig, og det førte til, at jeg en dag endte med at tage en konsultation ude i Hellerup på Øjenhospitalet Danmark. De var totalt søde, og jeg fik en god samtale med en meget sympatisk øjenlæge, der tegnede og forklarede, så jeg var helt med på, hvad det handlede om.
Det endte med, at jeg bestilte en øjenlågsoperation, og jeg fik en tid allerede ugen efter.
Øjenlågsoperation
Det hele foregik i lokalbedøvelse, og jeg var ude igen efter sammenlagt en halvanden times tid – og så var det ellers hjem i stolen med isposer. Det gjorde ondt – det vil jeg godt indrømme. Men det var ikke værre, end at det var til at holde ud. Jeg havde fået at vide, at jo bedre jeg var til at sidde med is – jo mindre hævelse og ømhed ville jeg have. Så jeg var en lydig patient 🙂
Det skal siges, at jeg lignede et trafikuheld de første par dage – som havde jeg fået en ordentlig omgang tæsk simpelthen. Men det forsvandt nu hurtigt, og efter et par måneder kunne jeg end ikke se anelse af ar mere. Til gengæld så jeg nok 10-15 år yngre ud!
Jeg fik masser af komplimenter, og folk spurgte, hvad der dog var sket med mig 🙂 Det var en ganske dramatisk effekt, det havde at få de tunge og trætte øjenlåg opereret.
Jeg kan godt anbefale Øjenhospitalet Danmark, hvis du skal have sådan noget lavet en dag: http://ohd.dk