Ikke ret langt fra hvor vi bor, holdes der en søndag hver måned et såkaldt bagagerumsmarked, hvor enhver mod betaling kan få lov til at indrette en stand og sælge sine brugte effekter af alle mulige forskellige slags. Hverken min mand eller jeg har haft for vane at frekventere den slags markeder, og vi har indtil for nylig så vidt jeg husker aldrig købt noget brugt.
Men det er anderledes nu, efter at vores to børnebørn, Frans på fem og Sofie på syv, var på en lille uges ferie hos os på et tidspunkt, da der netop var bagagerumsmarked. Jeg fik den ide, at det måske kunne være spændende for børnene at kigge lidt på markedet, og da vejret var godt, var der ingen grund til ikke at bruge den form for underholdning for de små.
Min mand mindede mig om, at jeg nok hellere måtte sørge for at tage nogle kontanter med, for han vidste, at der altid bliver udstillet og solgt en masse legetøj på den slags bagagerumsmarked, og det kunne jo være, at vi faldt over et eller andet, som ungerne absolut ikke kunne leve uden.
Jeg vidste jo godt, at min mand helst var fri for at gå med, men jeg spurgte ham nu alligevel, men som ventet havde han noget absolut uopsætteligt, han var nødt til at gøre i stedet. Så børnene og jeg traskede hen til bagagerumsmarkedet for at kigge lidt på de udstillede ting.
Jeg blev meget overrasket over, hvor stort det egentlig var, og min mand havde haft ret i, at der blev handlet masser af legetøj på markedet. Sofie fik øje på en dukke (hun så den her) med tilhørende påklædning, som hun blev meget forelsket i. Jeg kiggede nærmere på den og kunne konstatere, at den var så god som ny, og det tilhørende dukketøj så rent og nyvasket ud. Det mest overraskende var prisen, som jeg skønnede til kun at være højst en fjerdedel af, hvad sådan en dukke koster som ny.
Sofie fik sin dukke, og jeg vidste selvfølgelig godt, at så skulle Frans også have et eller andet. Han havde også travlt med at studere de forskellige stande med legetøj, og jeg kunne tydeligt mærke på ham, at de store mængde af Lego sæt, der blev falbudt i mange af boderne, trak voldsomt i ham. Han er jo også lige i den alder, hvor man begynder at lege med Lego, så jeg sagde til ham, at han godt måtte få en af de kasser med usorterede legoklodser, man kunne købe.
Han pegede selvfølgelig på den størst tænkelige kasse, men også her blev jeg glædeligt overrasket over prisen, for det var nærmest helt uhørligt billigt. Klodserne så ikke så rene og pæne ud, men det syntes jeg var ligegyldigt, for de er nemme at vaske.
Det var mig selv, der fik øje på en bod, der solgte en masse forskellige spil. De var fabriksnye og kom åbenbart fra en eller anden form for overskudslager, for priserne var meget beskedne. Jeg valgte to forskellige puslespil, som børnene nu kan øve sig på.