Vi har fået disse 4 herlige små fortællinger om oplevelser og erfaringer med efterskoler, og dem deler vi med dig her – med en særlig tak til Nørre Åby Efterskole på Fyn.
Musikefterskole
Mit barnebarn har sendt mig en gave. 2 dejlige fotografier af sig selv. På det ene af billederne står hun på en scene sammen med nogle jævnaldrende. Jeg kan se, at de synger. Hun skriver i brevet, som fulgte med, at billedet er taget for halvandet år siden. Lige lidt efter det tidspunkt, hvor hun startede på den drama efterskole, som hun opholdt sig på i et år. Jeg kan se, at hun er glad, men også lidt tilbageholdende. Det andet billede viser hende sammen med nogle veninder. De griner. Jeg tror, de sidder hjemme hos hendes forældre – ude i haven. De griller, måske. Jeg kan ligesom se noget røg. Billedet er fra i sommers.
Taget lidt på
Jeg synes, at billede nr. 2 er endnu dejligere end det fra efterskolen. Jeg kan se, at hun har taget et par kilo på. Det kunne hun også trænge til. Hun var jo meget tynd dengang for mere end halvandet år siden, da hun startede på efterskolen. Jeg blev utroligt glad for billederne, fordi jeg kan se forskellen. På det første er hun forknyt og genert. På det andet er hun glad, og jeg synes, jeg kan se, at hun har selvtillid. Ja, det har hun da. Ellers ville hun ikke have sendt mig billederne. Jeg kan huske, at min datter var meget bekymret for hende, lige inden hun startede på den der musikefterskole. Hun var indesluttet, ked af det tabte sig og havde ligesom tabt interessen for alt. Min datter og hendes mand havde faktisk sendt hende til en psykologi, fordi de mente, at der var noget helt galt. Måske var hun deprimeret. Efter nogle samtaler med psykologen fik min datter åbnet lidt for, hvad det var, der pressede hende: Eksamensræset. Hun mente ikke, at hun kunne klare det. Så efter nogle samtaler med skolen og psykologen besluttede min datter og hendes mand, at mit barnebarn skulle tages ud af skolen. De ville sende hende på en efterskole, så hun ikke mistede et fuldt skoleår.
Rigtig beslutning
Og jeg synes, at jeg kan se på billederne, at de tog den rigtige beslutning. De to billeder er blevet taget med lidt mindre end 12 måneders mellemrum. Og forskellen er tydelig. Så ja, jeg må indrømme, at jeg bliver nødt til at lægge alle mine fordomme af vejen med hensyn til, hvad jeg mener psykologer, og efterskoler kan gøre. Jeg kan jo direkte se, at efterskolen har gjort noget fantastisk for mit barnebarn. Og jeg bliver bekræftet i det af det brev, som hun har sendt mig. Hun skriver nemlig, at efterskoleopholdet har bevirket, at hun nu har selvtillid igen. Hun har mod på at fortsætte i gymnasiet og tage studentereksamen, så hun kan videreuddanne sig. Hun skriver også, at hun har fået nogle venner på efterskolen, som hun stadig ser. I næste uge skal hun til Odense for at besøge en af dem. Hun glæder sig. Billederne skal sættes i en ramme. Jeg vil have dem stående fremme, så jeg kan se dem hver dag. De skal ikke gemmes væk i et fotoalbum. Hun er så smuk, mit barnebarn.
9. klasse på efterskole
Jeg forstår det ikke. Det er, som om at tiden bare går for hurtigt. Lige nu har jeg juleferie. Og jeg har tid til at tænke lidt over det sidste år. Ligesom evaluere lidt, hvad der er sket her i 2020. Ja, jeg har været nødt til at modtage undervisning via internettet. Det har været træls ikke at se sine klassekammerater, men alt i alt, synes jeg, at jeg har klaret det rimeligt godt. Karaktererne, jeg får, er i hvert fald i orden. Et par 12-taller og nogle 10-taller. Og vi er kun igennem første halvår af 1.g. Jeg kom på gymnasiet her i sommers. Det var spændende at møde nye klassekammerater. Det var også lidt en udfordring. Jeg er jo lidt ældre end de andre i klassen.
Lige fra skolen
De fleste er kommet direkte fra 9. klasse. Men jeg valgte jo at komme et år på efterskole. Egentlig ikke, fordi jeg ikke ville i gymnasiet efter 9. klasse. Mere, fordi jeg bare syntes, at jeg havde brug for lidt tid til at tænke mig om. Jeg var nemlig ikke helt sikker på hvilken retning, jeg ville følge på gymnasiet. Så jeg bad mine forældre om et år med efterskole – 10. klasse niveau – så jeg kunne finde ud af det.
Og jeg er sikker på, at det var en god løsning for mig. Mine forældre var indforstået med det lige fra starten og gjorde meget for at hjælpe mig med at finde et godt sted. Jeg kom på en musikefterskole, som også havde mange andre tilvalgsfag. Jeg koncentrerede mig om at lære at spille fløjte, og så fik jeg undervisning i dans og ridning. Jeg kan godt lide at bruge min krop, så dansen var perfekt for mig. Og ridningen – ja, det var mest for sjov. Men jeg mødte faktisk nogle søde piger, som jeg stadig har kontakt til. En af dem havde sin egen hest med sig. Hun havde så mange problemer i skolen, fordi hun følte sig helt alene derhjemme. Hendes forældre lod hende bare være helt alene og købte lige, hvad hun pegede på. Det endte med, at hun ikke passede sin skole, og at hun havde en hest, som hun ikke kunne styre.
Faldt af hesten
Da hun en dag faldt af hesten og slog sig meget, blev hendes forældre klar over, at de havde forsømt hende. De fik hjælp til at sende hende på efterskolen, så hun fik tid til at indhente det tabte skoleår. Og vi ses så ofte, det er muligt for os.
Dansen fik mig til at begynde at trække vejret normalt igen. Og det hjalp mig til at kunne begynde at tænke over, hvilken retning jeg ville på gymnasiet. Man kan jo faktisk skræddersy sin gymnasietid, så man er bedre forberedt til videreuddannelse bagefter. Den der fysiske udfoldelse, det er at danse – intensivt – i flere timer, bevirkede bare, at jeg blev bedre til at tænke. Det er lidt sjovt at tænke på nu, hvor jeg er godt i gang med gymnasiet. Jeg har lavet nogle valg. Jeg vil gerne være læge.
Sidste år, da jeg fik at vide, at jeg ikke er uddannelsesegnet, blev jeg og mine forældre meget skuffede. Jeg ville gerne have været på EFG uddannelse som elektriker, men det kom jeg ikke. Jeg var ikke tilstrækkeligt moden til at modtage undervisning og samtidigt passe en praktikplads. Og jeg havde bare slet ikke lyst til at fortsætte i folkeskolen. Det var ret stressende.
Mine forældre var skuffede. Det kunne jeg godt mærke. Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre.
Skolevejlederen foreslog efterskole. Mine forældre overvejede det i lang tid. De havde sådan en idé om, at det ville være spild af tid. Men de lyttede til vejlederens argumenter. Og det er jeg virkeligt glad for, at de gjorde. Fordi det endte med, at jeg kom på efterskole. De ledte længe efter en efterskole, som havde fag, jeg måske var interesseret i. Og de ledte efter en efterskole med særligt fokus på ’ikke-uddannelsesegnede’ elever. Jeg kan huske, at jeg så min mor søge på nettet: ”Efterskole, 9. klasse, ikke-uddannelsesegnet”. Hun fandt et par stykker, som vi sad sammen og kiggede på. Men det, man ser på internettet, er jo kun en lille del af en efterskole. Så vi besøgte dem alle sammen. Og jeg fik lov til at vælge den skole, som jeg syntes bedst om. Jeg valgte en, hvor de har en masse håndværksrelaterede fag. Jeg vil jo gerne være elektriker.
Og jeg var heldig at få plads på en af skolerne. Min mor og far var også glade for, at det var en efterskole, der ikke ligger så langt væk fra, hvor vi bor.
Jeg kom afsted på skolen, og det var så fedt. Jeg lærte en masse om magnetfelter, fysik, lys og lyd. Og jeg fik faktisk 12 i afgangsprøven i fysik. Det er jeg ret stolt af. Og det er mine forældre også.
Det var ikke nemt til at begynde med. Man skal vænne sig til at bo sammen med andre jævnaldrende. Man får forskellige pligter, som man skal passe. Fx så skal man være med til at lave mad. Og man skal sørge for, at der er rent på værelset. Ja, kedelige pligter. Men man får også mange sjove oplevelser. Og venner. Jeg har fået to venner, som jeg har det fedt sammen med. Vi spiller musik sammen, og jeg forklarer dem alt om fysik, som de ikke forstår. Jeg forstår det nemlig nu. Jeg har en supergod lærer, der bare kan forklare tingene, så man forstår dem lige med det samme.
Jeg regner med, at jeg vil få bedre muligheder for at komme i lære, når jeg er færdig med opholdet på efterskolen til sommer. Det håber jeg da. Jeg vil stadigvæk gerne være elektriker. Men jeg har faktisk tænkt, at det måske kunne være spændende at fortsætte i gymnasiet. Måske koncentrere det mod noget med mere fysik og kemi. Jeg har jo lært, at kemi og fysik hænger sammen. Og kemi er spændende. Måske vil jeg alligevel ikke være elektriker. Måske vil jeg være kemiker.
Teater på skolen
Uhh, det er rart at komme ind i varmen. Det var en kold omgang. Men nu er der ild i pejsen, og vi sidder og får et glas vin, mens vi nyder ilden, varmen og tanken om, at vores dreng har det godt. Vi er lige kommet hjem efter en lang køretur. Vi har nemlig været oppe i Nordsjælland for at se den juleforestilling, som vores søn har været med til at skrive og instruere. Køreturen herned tilbage til Lolland var lang. Men det var tiden værd. Det var så dejligt at se alle eleverne spille så godt sammen. Og især var det dejligt at vide, at bagved hele forestillingen, der har vores søn siddet og trukket i de rigtige tove. Både med hensyn til replikker, scenografi og instruktion.
Imponerende
Jeg må sige, at vi var meget imponerede over resultatet. Vi sendte ham på en teater efterskole her i efteråret, så det, han har opnået på mindre end 4 måneder, er ikke til at kimse ad. Flot. Det var ikke vores idé, at han skulle på efterskole. Men han bad, selv om det. Han har altid været meget glad for at spille teater. Og han har altid været god til at skrive små eventyr. Han er især god til at skrive dialoger. Så da amatørteateret her i byen ligesom ikke gav ham udfordring nok, fortalte han os, at han gerne ville på efterskole.
Vi havde sådan set regnet med, at han ville fortsætte direkte i gymnasiet, men han fortalte os, at han var lidt træt af skolen. Og fordi her ikke er så mange tilbud som udfordrer hans evner, havde han ledt efter andre måder at komme tættere på teateret på.
Ja, selv om her er mange meget interessante mennesker, som tager initiativ og forsøger at skabe flere muligheder for de unge mennesker, så er det altså svært at finde noget for alle. Og teateret, som vores dreng elsker, har ikke første prioritet.
Så, da han fortalte, at han gerne ville på en teater efterskole på Fyn, så måtte vi jo finde ud af, hvordan han kunne komme det.Man kan jo have det som et linjefag.
Lidt research var krævet
Det krævede en lille smule research fra vores side. Men vi fandt hurtigt ud af, at vi kunne få tilskud til hans ophold. Statsstøtte. Og tak for det. Vi fandt også alternative muligheder, hvis nu der ikke var plads på lige præcist den skole, han havde udset sig. Og vi besøgte de fleste af de skoler, vi havde fundet.
Heldigvis var vi så heldige, at han kunne blive optaget her i sommers. De fortalte, at der har været mange afbud siden foråret, hvor alt det der corona-halløj brød ud.
Og sandt at sige, vi var da også bekymrede for at sende ham afsted her i sommers. På den anden side. Efterskolerne fungerer jo. De har indført skrappe retningslinjer, så alle kan være sikre, og smitten formindskes. Og er der nogen grund til, at vores barn ikke skal have mulighed for at udvikle sit talent for teateret, selvom vi er inde i en meget vanskelig periode? Nej. Alt kan lade sig gøre.