Hus på landet

For ca. et halt år siden købte vi et hus på landet. Det har et godt, stort stykke jord til, og vi kan realisere drømmen om et holde heste og får. Min kone har store planer for stalden, mens jeg har ’fået’ ansvaret for huset. Både hus og stald skal renoveres. Totalt. Min kærestes kærlighed til hestene har fået hende til at undersøge, hvad lovgivningen siger, for hvor store en hests boks skal være. Hun fandt hurtigt ud af, at boksene skal udvides.

Alt undersøges

Hun sidder stadig med næsen forskellige publikationer, som hun har downloadet og printet. Alt om hestehold. Hun ved meget om det i forvejen, har haft hest i mange år, men nu, hvor hun får sit eget sted, vil hun have, at alt skal være tiptop. Forståeligt nok, det er kostbare dyr. Bare hun ikke knækker halsen over, at hun er den, som står for, at den er ren og tør. Hver dag!
Jeg har fået malet værelserne og sat isolering under taget. Vi skal nu i gang med næste etape, der hedder renovering af badeværelser og køkken. Vi har endnu ikke bestemt os for, om vi skal lave noget om på varmesystemet. Lige nu varmer vi huset op ved hjælp af elradiatorer og en fyr-ovn.

Billige VVS artikler

Jeg har været på nettet for at lede efter billig vvs online. Elektrikeren og blikkenslageren, vi havde herude, gav os nogle tilbud, som vi synes, er ret dyre. Ok, det er så ikke de billigste materialer og armaturer, de anvender, eller som vi vil have installeret – fx vil vi gerne have en pæn toiletkumme og håndvask. Men jeg vil godt lige tjekke, at de ikke er helt urimelige.
Min kæreste har fået lavet tegninger over stalden. Hvor boksene og saddelrummet skal være. Hun vil også gerne have et toilet derude, så hun og eventuelle ride-veninder, der kommer, ikke skal rende ind i huset, hver gang, de har brug for et toilet. Problemet er bare, at der ikke er vindue i den del af stalden, hvor hun har tænkt sig, at det skal være.

Vi har fået at vide, at udluftningen kan klares med ventilatorer, og det er måske ikke nogen dårlig idé. Hun blev faktisk begejstret for idéen, da hun så, at man kan få ventilatorer, der også kan bruges til at sætte luften i bevægelse, og ikke kun til udtræk af fugt. ”De vil være ideelle på de rigtigt varme dage, hvor solen er for stærk, og hestene må blive indenfor. Så vil det være fint at kunne få bevægelse i luften.” Hendes entusiasme er godt nok rørende, men jeg synes lige, at hun også burde tænke på os. Vi kan godt nok lufte ud og få gennemtræk i huset på de varme dage. Men, vi har altså et budget, som ikke skal overskrides. Jeg bliver vist nødt til at give hende et valg: Ventilatorer i stalden, eller billigere armaturer i køkkenet og på badeværelserne. Og ingen ny opvaskemaskine. Hun må selv vælge. Jeg ved godt, at hun får sin vilje og sit ønske opfyldt.