Karantæne feder

Det er meget besynderligt, hvad der er sket her i huset. Vi har jo været sendt hjem fra arbejde i temmelig lang tid. Min kæreste har kunnet arbejde hjemmefra, men selv er jeg faktisk blevet ledig. Virksomheden, jeg arbejdede for lukkede meget hurtigt.
Egentlig er jeg ikke trist over det. Faktisk glad. Havde selv tænkt på at sige op og finde noget andet. Men alligevel. Det har ikke og er ikke nemt. Jeg er dog ved godt mod, og ved, at jeg er en rigtig dygtig tjener. Så jeg finder noget, når vi kommer i gang igen.
Det er bare svært at sige hvornår. Og det går jo ud over husholdningens økonomi, når man lige pludseligt ikke har sin faste indtægt – plus eventuelle drikkepenge.

Vi sparer

Så jeg har sparet. På alt. Jeg hader at skulle låne penge. Jeg hader også usikkerheden. Så jeg spinker og sparer. Det går lidt ud over madbudgettet. Heldigvis kan jeg godt finde ud af at lave sund mad. Og jeg har virkeligt formået at få vores husholdningsbudget til at strække meget længere, end jeg troede, var muligt. Det er ikke, sådan at vi sulter, eller skipper tandpastaen. Men der bliver nok nogle store nedskæringer i tøjbudgettet. Det er ok. Jeg har tøj nok. Det har min kæreste også. Set i bakspejlet, så var jeg i det mindste, så heldig, at jeg kom til at købe to jakker sidste år.

Jakker til piger

Jeg havde kigget på jakker til kvinder i meget lang tid. Og, jeg havde fundet 2, som jeg ikke kunne finde ud af at vælge imellem. Så jeg købte dem begge to. At jeg så hidtil kun har brugt den ene, er jo en fordel nu. Jeg har en jakke hængende derhjemme, som er helt ubrugt. Ja, det er faktisk sådan, at prisetiketten stadig hænger i den. Den er ret flot. Rød. Vindtæt og lun. Helt perfekt til et forår med regn og vind.

Store kvinders tøj

Jeg har hængt den frem, så jeg husker, at jeg har den. Det er ligesom med mad. Du spiser det, du ser. Ikke hvad du ved, du har i køleskabet. Sådan er det, også med tøj: Du bruger det, du ser – ikke det, du har hængende bagerst i skabet.
Nu, hvor jeg taler om, hvad man ser og ikke ser, så kom jeg til at tænke på, om der er mange mennesker, der har lært sig selv det trick: At stille det, de ved, de bør spise frem, så det er nemt at tage? Jeg er ikke sikker. Flere af mine veninder, som jeg har skypet med, siger, at de får brug for tøj til store kvinder, når de kommer tilbage på arbejde. De har taget på, fordi de ikke har passet på deres diæt.Man kan jo godt være både stor og modebevidst: https://www.enegang.dk/modebevidst-og-stor/

Det har jeg ikke. Tværtimod. Jeg har gjort ekstra meget ud af at spise let og få rørt mig. Hvis jeg ikke gjorde det, så ville jeg da ligne en ballon i dag. Så meget ved jeg da om mig selv. Nu skal jeg bare snart finde et job og komme videre.