Key account manager

Key account manager

Man skal ikke skue hunden på hårene, lyder et gammelt ordsprog, og fra tid til anden oplever man jo, at der i nogle tilfælde ligger en dyb sandhed begravet i det ordsprog. Sådan en oplevelse havde min partner i firmaet og jeg for en god måneds tid siden, da vi var i færd med at ansætte en ny key account manager, som vi havde brug for til at servicere en gruppe af vores allervigtigste kunder.

Vi havde fået rigeligt med ansøgninger, og nogle stykker af dem var tilpas interessante til, at vi valgte at indkalde ansøgerne til en samtale. Det var sådan set en ganske almindelig procedure, men der gik lidt kludder i planlægningen, da en af vores kandidater meldte afbud, fordi han havde valgt at takke ja til et andet job, han havde søgt.

Nu havde vi afsat tid til en samtale, så jeg ringede til en af de andre kandidater for at høre, om han kunne komme samme dag i stedet for det planlagte tidspunkt tre dage senere. Det kunne han godt, men han understregede, at han holdt nogle dages ferie i et sommerhus ikke så langt fra vores firma, og at han kun havde udpræget fritidstøj med i sommerhuset, så vi måtte finde os i hans noget uprofessionelle outfit, som han selv udtrykte det.

Han mødte op i cowboybukser og en lettere slidt sweater, så han lignede helt rigtig ikke en typisk key account manager, men han havde papirerne i orden i kraft af en solid uddannelse, som han siden havde suppleret med en række kurser, der var absolut relevante i forhold til den stilling, vi skulle have besat.

Ved selve ansættelsessamtalen startede han med endnu en gang at undskylde sin påklædning, så vi beroligede ham med, at han jo havde en god undskyldning, idet det var os selv, der havde tilkaldt ham med få timers varsel.

Af hans ansøgning fremgik det blandt andet, at han for ikke så længe siden havde taget et kursus i præsentationsteknik, hvilket jeg personligt var meget interesseret i, fordi det er min erfaring, at man som sælger først og fremmest har til opgave at præsentere varen på den rigtige måde.

Derfor lurede jeg også lidt på, hvordan han præsenterede sig selv under ansættelsessamtalen, for hvis han var god til præsentationsteknik, burde det jo være en nem sag for ham at præsentere sig selv på en måde, så vi ikke var i tvivl om, at han var den rette til stillingen.

Og det var vi ikke i tvivl om, men da vi kom til lønforhandlingen blev det lidt svært for os at imødekomme hans forventninger, og jeg må sige, at han også har fået meget ud af de kurser i forhandlingsteknik, som hans CV også fortalte, at han havde gennemgået.

Men vi blev dog enige, for vi var ikke i tvivl om, at han var den rigtige mand til stillingen, og han var også helt indstillet på, at deltage i et internt kursus, som vi holder for medarbejderne i nogle lejede kursuslokaler i København i weekenden før hans tiltræden.

Skriv en kommentar